I 2017 gennemgik planloven en omfattende modernisering, og nu skal den til det igen. For efter fem år med den opdaterede planlov, er loven blevet evalueret. Evalueringen har ført til en bred politisk aftale blandt Folketingets partier om at revidere planloven igen. Aftalen får afgørende betydning for Aabenraa Havn og de andre danske erhvervshavne, for den nye planlov skal nemlig lukke et utilsigtet hul i lovgivningen.
Hullet opstod, da man i 2017 forsøgte at balancere den vigtige beskyttelse af havnevirksomheder af national interesse med kommunernes mulighed for at omdanne forladte havneområder til f.eks. by- og boligområder. Havnevirksomheder af national interesse er de virksomheder, der eksempelvis sikrer Danmarks forsyningslinjer og produktion inden for industri, byggeri, landbrug, energi og grøn omstilling.
– På den ene side lykkedes det at sikre havnevirksomheder af national interesse, men på den anden side blev havnearealerne det ikke. Især manglede en tydelig streg under forladte i omdannelsen af forladte havneområder. For evaluering og erfaring har desværre vist, at det ikke kun er forladte havneområder, planloven hidtil har givet mulighed for at inddrage til byudvikling og dermed privatboliger. I Kolding vedtog byrådet eksempelvis at lukke hele erhvervshavnen. Også flere andre kommuner har igangsat inddragelse af aktive erhvervshavnearealer i den fremtidige byplanlægning. Det har kunnet gøres ved, at man simpelthen har kunnet undlade at forlænge havnevirksomhedernes kontrakter, når de skulle genforhandles. På den måde ville de pågældende kommuner jo rigtig nok stå med et forladt havneområde før eller siden. Det var bare aldrig det, der var intentionen med planloven, forklarer Tine Kirk, der er direktør for Danske Havne.
Skaber arbejdsro
I det politiske forlig om den kommende planlov er det derfor allerede slået helt fast, at de danske erhvervshavne fremover skal defineres som national interesse. Hvor den nationale interesse og dermed beskyttelse før fulgte den enkelte havnevirksomhed, bliver hele havnearealet nu af national interesse. Det skaber stor glæde hos både Danske Havne og Danske Shipping- og Havnevirksomheder, der er en del af DI.
– Det er en meget stor sejr, der lukker hullet i lovgivningen. Den nye planlov beskytter selve havnearealerne, og det betyder, at alle virksomheder nu trygt kan investere i placering, udvikling og vækst på havnene. For det vil ikke længere være muligt at nedlægge et erhvervshavneareal af national interesse, før man f.eks. har et færdigt erstatningsareal til virksomheder og havneaktiviteter, siger Jakob Svane, der er sekretariatschef for Danske Shipping- og Havnevirksomheder i DI.
I Aabenraa betyder det konkret, at arealer som eksempelvis østhavnen og den indre byhavn formentlig først kan flyttes ud af byen, hvis f.eks. Ensted Havn udvides til at kunne rumme alle nuværende virksomheder og aktiviteter, eller der bygges en helt ny og fremtidssikret havn et andet sted i Sønderjylland med plads til vækst og udvikling.
– Planloven bremser ikke byudviklingen. Men den understreger vigtigheden af at gøre tingene i den rigtige rækkefølge. Så fra Danske Shipping- og Havnevirksomheder kan vi kun kraftigt opfordre kommunerne til at tænke havneudvikling først og byudvikling bagefter. Ellers kan der meget hurtigt opstå problemer, hvis kommunen ikke længere er alene om at træffe afgørelse om afvikling af en erhvervshavns arealer. Til gengæld har byrådet beslutningskompetence i forhold til f.eks. havneudvidelser og inddragelse af nye arealer til havnedrift, siger Jakob Svane.
Havne og boliger er dårlig kombination
Både Danske Shipping- og Havnevirksomheder og Danske Havne peger på vigtigheden af nøje at tænke over forholdet mellem by og havn i den fremtidige kommunale planlægning.
– Uanset hvordan man vender og drejer det, er kombinationen af aktiv erhvervshavn og private boliger en rigtig dårlig idé. Det kan vi i Danske Havne på ingen måde anbefale. For faktum er, at det altid vil larme og støje fra en travl erhvervshavn. Det er ikke for at genere nogen men umuligt at undgå. Ønsker man på trods af og alligevel at bygge boliger i en havns randområder, er det helt afgørende at sikre en god dialog om mulige løsninger, der ikke spænder ben for havnedriften. For de danske erhvervshavne kan ganske enkelt ikke undværes hverken lokalt, nationalt eller internationalt, understreger Tine Kirk.
Aabenraa Havn er et godt eksempel på, hvor vanskeligt det vil være at undvære de danske erhvervshavne. Havnen er nemlig den eneste tilbageværende erhvervshavn i Sønderjylland og derfor helt afgørende for sammenhængskraften i både Syddanmark og Nordtyskland. Både forsyningssikkerhed og flere tusinder arbejdspladser i området afhænger af at kunne modtage og udskibe gods via Aabenraa Havn.
Erhvervshavne er vækstdynamoer
Derfor er der rigtig god grund til at sikre såvel Aabenraa Havn som de andre strategisk vigtige erhvervshavne i Danmark med den reviderede planlov som værktøj.
– De danske havne og havnevirksomheder er afgørende for både hele forsyningskæden og for de enkelte kommuners mulighed for at skabe vækst, udvikling og arbejdspladser. At afvikle en erhvervshavn svarer derfor til at save den gren over, man selv sidder på. Men det sker desværre, når en kommune stirrer sig blindt på nogle attraktive kystnære arealer og uden blik for det store billede tænker, at det kun er få arbejdspladser på selve havnen, der ryger i svinget, siger Jakob Svane.
Ifølge Tine Kirk er langt de fleste kommuner med en erhvervshavn dog meget bevidste om havnenes værdi og potentiale.
– De fleste kommuner opfatter retvisende deres erhvervshavne som vækstdynamoer og har dyb forståelse for havnenes afgørende rolle for virksomheder, forsyningskæde og arbejdspladser. Derfor ser vi et stort flertal af kommuner, der både passer på og udvikler erhvervshavnene, fordi de ved, at havnene er værdifulde og ligeledes rummer et enormt udviklingspotentiale. Så her vil den nye planlov blot understøtte den allerede eksisterende praksis, siger Tine Kirk.
Ikke i mål endnu
Den indgående politiske aftale om den kommende planlov cementerer Folketingets vilje til at beskytte de danske erhvervshavne. Men først går den proces i gang, der skal sikre, at der ikke igen opstår huller eller uhensigtsmæssige tolkningsmuligheder i lovgivningen.
– Opgaven ligger i transportministeriet, og trafikstyrelsen skal nu udarbejde det administrative grundlag for erhvervshavnene som national interesse. Det tager selvfølgelig tid, og et evt. folketingsvalg kan forlænge processen. Dog er der tale om et så bredt politisk forlig, at embedsværket med stor sandsynlighed kan arbejde videre med det administrative grundlag upåagtet af valg og ny regeringsdannelse. I Danske Havne følger vi naturligvis processen meget tæt og ser frem til en god og frugtbar dialog både embedsværk og politikere. For de endelige formuleringer og defineringer er naturligvis endnu ikke på plads, siger Tine Kirk.
Både Danske Havne og Danske Shipping- og Havnevirksomheder forventer, at det administrative grundlag for den nationale interesse i erhvervshavne først endeligt vedtages på den anden side af nytår.